Topsil   Produkter/Service   Teknologi   Investor Relations   Kontakt   Job   Sitemap  

Send til en ven    Print    English   

Nyhedsarkiv (1-10)
19. december 2008
Finanskalender 2009

Selskabets finanskalender for 2009 er fastlagt som følger:

24.03.2009          Årsregnskabsmeddelelse
20.04.2009          Årsrapport
29.04.2009          Generalforsamling
25.05.2009          Kvartalsmeddelelse, første kvartal
20.08.2009          Halvårsmeddelelse
12.11.2009          Kvartalsmeddelelse, tredje kvartal


Læs mere...


18. december 2008
Topsil indgår ny råvarekontrakt og planlægger udvidelse af produktionskapacitet

Topsil har d.d. indgået en ny langtidskontrakt for levering af råvarer (polysilicium) med henblik på at udvide Float Zone (FZ) produktionen i Frederikssund. Kontrakten er indgået med Wacker Chemie AG, som er én af to udbydere på verdensmarkedet af råvarer til Topsils Float Zone produktion, og supplerer således den eksisterende langtidskontrakt, Topsil indgik i 2006 vedrørende leverancer i perioden 2007-2012 med den anden udbyder.

Den nye langtidskontrakt sikrer yderligere leverancer af polysilicium i perioden 2010 til 2017, og Top-sil vil løbende i 2009 modtage leverancer fra Wacker med henblik på at kunne tilpasse produktionen til en øget volumen fra 2010.

Kontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Som led i aftalegrundlaget skal Topsil yde en forudbetaling. Forudbetalingen anvendes til betaling af råvarer fra Wacker i takt med leveringer i perioden 2010 til 2017.

Topsil evaluerer pt. de kommercielle muligheder for at afsætte den øgede volumen i tilsvarende kontrakter af længerevarende karakter med kunderne.

Forøgelse af produktionskapacitet og udvidelse af produktprogram
Polysilicium er den vigtigste råvare i Topsils Float Zone produktion, og med indgåelse af den nye langtidskontrakt forventer Topsil at kunne udvide produktionsvolumen med ca. 10-15% i 2009, ca. 20-25% i 2010 og ca. 30% i de efterfølgende år i forhold til den producerede volumen i 2008.

Selv med den forøgede råvaremængde er den samlede produktionsvolumen til 2009 allerede fuldt allokeret til kunderne. Topsil øger produktionsvolumen på to områder. I løbet af 1. halvår 2009 udvides åbningstiden på det eksisterende produktionsanlæg fra de nuværende fem dage/ugentligt til kontinuerlig produktion (24 timer i døgnet, 7 dage om ugen).

Endvidere igangsætter Topsil etablering af en ny moderne produktionshal til renrumsproduktion primo 2010 i Frederikssund. Den nye produktionshal vil huse nye Float Zone maskiner, og produktionskapaciteten kan scaleres i takt med de fremtidige afsætningsmuligheder.

Den nye leveranceaftale vil endvidere give Topsil mulighed for at udvikle nye produkter baseret på en større diameter (200 mm) end det nuværende sortiment, der primært består af 100-150 mm produkter. Topsil forventer efterspørgsel på 200 mm produkterne fra 2010.

Ny langtidskontrakt har stor strategisk værdi
Kontrakten med Wacker har ikke alene stor kommerciel værdi for Topsil i forhold til at realisere selskabets langsigtede vækstplan. Den har også en stor strategisk betydning, idet råvaremarkedet for Topsils Float Zone produktion de seneste år har ændret sig således, at levering af polysilicium til Float Zone kun kan garanteres i større mængde ved indgåelse af langtidskontrakter med de to udbydere på verdensmarkedet.

Kunderne i halvlederindustrien kræver, at Float Zone producenter kan garantere stabile leverancer. Topsil har nu sikret sig leverancer fra begge verdensmarkedets råvareproducenter, og har endvidere gennem erhvervelsen af Cemat Silicon i 4. kvartal 2008 mulighed for at anvende det billigere czochralski-materiale som grundlag for Float Zone produktion i den udstrækning det skønnes kommercielt relevant.

Selskabet vurderer, at markedet for råsilicium vil ændre sig i de kommende år, således at Topsil fremover vil have bedre adgang til at indgå nye langtidskontrakter for råvarer i takt med den stigende efterspørgsel.

Det stiller Topsil i en god position til at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel og har skabt et optimalt fremadrettet fundament for eksekvering af Topsils vækststrategi.

Forventninger til 2008
Indgåelsen af råvarekontrakten med Wacker Chemie AG giver ikke anledning til at ændre forventningerne til omsætning og resultat for 2008.

Topsil fastholder således forventningerne om en omsætning i niveauet 260-280 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-60 mio. kr. som senest udmeldt i forbindelse med delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2008.

Eventuelle spørgsmål til fondsbørsmeddelelsen kan rettes til:
Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen, tlf. +45 47 36 56 10


Læs mere...


14. november 2008
Nordic Investment Meeting 2008

Nordic Investment Meeting 2008 webcast (engelsk)


 http://webcast.zoomvision.se/clients/nim2008/topsil/

Webcast præsentation i PDF



Læs mere...


06. november 2008
Indberetning af insideres transaktioner

I henhold til Værdipapirlovens § 28a stk. 2 nr. 1 kan vi på grundlag af indrapporteringer d.d. fra insideraktionærer indberette følgende transaktioner:

Navn: Keld Lindegaard Andersen
Årsag: Adm. Direktør
Udsteder: Topsil Semiconductor Materials A/S
Fondskode: DKK 0010271584 (TPSL)
Betegnelse: Aktier
Transaktion: Køb
Marked: NASDAC OMX Nordic Exchange Copenhagen
Handelsdato: 5. november 2008
Antal stk.: 277.500
Kursværdi: DKK 253.813,43


Læs mere...


03. november 2008
Ændring i ledelse

Medarbejderrepræsentant Ole Sinkjær Andersen har valgt at træde ud af bestyrelsen pr. 1. november 2008 i forbindelse med udstationering til Polen. Hans suppleant Leif Jensen, Senior Silicon Scientist, overtager hvervet samme dato.

Topsil Semiconductor Materials A/S

Jens Borelli-Kjær        
Bestyrelsesformand   
+45 40 16 14 82

Keld Lindegaard Andersen
 Adm. Direktør  
 +45 21 70 87 72


Læs mere...


31. oktober 2008
Præsentation af kvartalsrapport for 3. kvartal 2008
Nedenfor præsentation 31. oktober 2008 kl. 10.00 hos Gudme Raaschou i forbindelse med offentliggørelse af halvårsrapport for 2008
 

Læs mere...


30. oktober 2008
3. kvartal 2008
Delårsrapport for 3. kvartal 2008 er nu tilgængelig.
 

Læs mere...


01. oktober 2008
Topsil gennemfører købet af Cemat i Polen

Topsil har i dag indgået aftaler om køb af 95,92% af aktiekapitalen i Cemat Silicon S.A. Købsprisen for disse aktier udgør 74,8 mio. PLN, svarende til 164,4 mio. kr.

Topsil forventer, at de resterende 4,08% af aktiekapitalen, der ejes af naboen og Cemat Silicon-grundlæggeren, Instituttet ITME (Institute of Electronic Materials Technology), kan købes af Topsil på lignende vilkår. Endelig aftale omkring køb af de resterende aktier forventes indgået i løbet af de kommende måneder.

Topsil forventer at overtage ledelsen af Cemat Silicon S.A. ultimo oktober 2008, og som oplyst i fondsbørsmeddelelse nr. 13/08 indtræder Martin Overgaard Hansen, Topsils CFO i perioden 2004-2007, som administrerende direktør i Cemat Silicon S.A.

Cemat Silicon forventes i fjerde kvartal 2008 at bidrage med en omsætning på ca. 30 mio. kr. Efter at der er taget hensyn til diverse restruktureringer og engangsomkostninger på ca. 2 mio. kr. i forbindelse med købet, forventes et nulresultat (EBIT) i Cemat Silicon for regnskabsåret 2008.

Cemat Silicon S.A.
Cemat Silicon ejer ca. 53% af aktiekapitalen i Cemat70, som er et ejendomsselskab, der blandt andet ejer de bygninger, hvorfra Cemat Silicon driver virksomhed. Cemat70 har ud over Cemat Silicon ca. 60 lejemål, og driver således en større udlejningsvirksomhed. Cemat70’s ejendom er beliggende centralt i Warszawa. Topsil vil i løbet af de kommende 9-12 måneder afsøge mulighederne for at realisere ejerandelen i Cemat70 for at kunne koncentrere ressourcerne omkring selskabets kerneforretning, siliciumfremstilling.

Cemat Silicon S.A. har med sine ca. 260 medarbejdere haft en omsætning svarende til 123 mio. kr. i 2006 og 150 mio. kr. i 2007. Resultatet (EBIT) har i samme periode været henholdsvis 2 mio. kr. og 5 mio. kr. Datterselskabet Cemat70 S.A. har omsat for 29 mio. kr. i 2006 og 36 mio. kr. i 2007. Resulta-tet (EBIT) udgjorde henholdsvis 2 mio. kr. og 3 mio. kr. Estimatet for omsætning og resultat i 2008 i Cemat Silicon forventes at ligge under niveauet i 2007.

De historiske tal for Cemat70 S.A. er ikke konsolideret ind i Cemat Silicon S.A. Konsolidering sker først fra overtagelsestidspunktet og frem.

Synergier og forventninger til Cemat Silicon S.A.
Cemat Silicon har eksisteret som selvstændigt selskab siden 1992, men har i statsligt regi opereret på markedet for czochralski-silicium helt tilbage fra starten af 1960’erne. Selskabet har derfor en meget stor viden om siliciumproduktion og czochralski-produktion i særdeleshed.

Det er Topsils forventning, at synergipotentialet ved købet af Cemat andrager ca. 25 mio. kr. årligt (EBIT). Dog vil engangsomkostninger til blandt andet omstrukturering og IT-opgradering beløbsmæssigt være højere for regnskabsåret 2009 end de synergier, som forventes at kunne opnås. På den baggrund forventes Cemat Silicon at bidrage med et nulresultat (EBIT) i 2009. Topsil forventer, at en betydelig del af synergierne kan realiseres fra 2010, og fra og med 2012 forventes alle synergier at få fuld effekt.

De væsentligste synergier forventes opnået ved:

  • En ændret produktsammensætning af Cemats nuværende salg,
  • ”In-sourcing” af skivebearbejdning/wafering for udvalgte specifikationer, som Topsil i dag får bearbejdet af underleverandører, samt
  • En generel effektivisering af produktions- og forretningsgange.

Sidstnævnte sker primært via den volumen, som Topsil tilfører Cemat Silicons skivebearbejdningsproces.

Finansiering
Som omtalt i børsmeddelelse nr. 13/08 har Topsil ønsket at finansiere en væsentlig del af akkvisitionen ved lånefinansiering. Selskabet har sikret sig lånefinansiering på i alt 145 mio. kr., hvoraf den væsentligste del er ydet som et akkvisititionslån, og den resterende del som en udvidelse af selskabets eksisterende driftskredit.

Den resterende del af købesummen, samt senere aktiekøb fra ITME, finansieres med selskabets egne midler.

Det er selskabets forventning, at en eventuel fremtidig realisering af ejerandelen i Cemat70 S.A. væsentligt vil nedbringe selskabets finansieringsbehov.


Et stærkere Topsil Semiconductor Materials A/S
Efter gennemførelse af transaktionen har Topsil opnået en betydelig stærkere position som leverandør af siliciumskiver til halvlederindustrien.

Et komplementerende produktprogram til mellem- og stærkstrømsområdet
Cemat Silicon har et stærkt produktprogram specielt inden for EPI-wafers produceret på czochralski-silicium og dette produktprogram komplementerer Topsils eksisterende forretningsområder. Topsil kan herved tilbyde kunderne et udvidet produktprogram. Medarbejderne fra Cemat Silicon medbrin-ger en stor viden og stærke kompetencer inden for siliciumfremstilling baseret på czochralski-teknologien. Fremadrettet vil indsatsen i produkt- og procesudvikling bestå af medarbejdere fra henholdsvis Cemat Silicon og Topsil, hvilket vil styrke viden, kompetencer og innovationen i Topsil.

Bedre udnyttelse af produktionsapparatet
Cemat Silicon S.A. fremstiller silicium baseret på czochralski-teknologien, som i dag er den mest anvendte siliciumteknologi. Ved købet af Cemat Silicon S.A. vil Topsil råde over begge teknologier, og dermed være sikret en bredere produktionsplatform.

Med købet af Cemat Silicon vil Topsil råde over 2 produktionssteder, hvilket betyder, at det vil blive nemmere at skalere den fremtidige produktion, idet Topsil ser muligheder i både at kunne ekspandere den eksisterende float zone- og czochralski-produktion i Polen.

Czochralski som basis for (FZ) Float Zone produktion
Topsil anser det for en stor fordel at have mulighed for at kunne anvende det væsentligt billigere czochralski-materiale som eventuel råvare for fremtidig float zone fremstilling. En enkelt af verdens-markedets største float zone producenter har allerede opnået succes med anvendelse af CZ-materiale som råvare til FZ-produktion. Topsil vurderer i de kommende år at kunne forbedre sin konkurrence- og forretningsmæssige position tilsvarende ved at anvende czochralski som råvare. For fortsat ekspansion af float zone forretningen er der således med erhvervelsen af Cemat skabt det grundlæggende og helt nødvendige fundament.

Forskning og udvikling
Virksomheden Cemat Silicon er udsprunget og startet af silicium-ingeniører fra forskningsinstituttet ITME, hvis 230 forskere er placeret dør om dør med Cemat Silicon. Dette har givet Cemat Silicon mulighed for at kunne forske, udvikle, teste, etc. i samarbejde med ITME, der forsker i elektroniske materialer og alene beskæftiger 25-30 forskere inden for silicium. Desuden arbejdes der med EPI og andre siliciumforbindelser, hvoraf kan nævnes siliciumkarbid og galliumnitrid. Begge områder som Topsil i de kommende år overvejer at undersøge nærmere med henblik på nye forretningsmæssige muligheder.

Positiv indflydelse på fremtidige råvarekontrakter
Topsil har en klar forventning om, at akkvisitionen af Cemat Silicon stiller Topsil/Cemat væsentligt bedre i de eksisterende bestræbelser på at indgå langtidskontrakter for leverancer af råsilicium til både float zone og czochralski-produktion i de kommende år.

Fremtidige forventninger:
På baggrund af ovenstående forventer selskabet en omsætning for 2008 i niveauet 250-270 mio. kr. og fastholder forventningen om et resultat før skat på 50-60 mio. kr.

På lidt længere horisont er det hensigten at øge fremstillingsvolumen og omsætningen af både czochralski- og float zone silicium betydeligt, og Topsil anser erhvervelsen af Cemat Silicon som det første skridt i den retning.



Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær, tlf. 40 16 14 82
Adm. direktør/CEO Keld Lindegaard Andersen, tlf. 21 70 87 72
Adm. direktør for Cemat Silicon, Martin Overgaard Hansen, tlf. 40 21 62 99


Læs mere...


22. august 2008
Præsentation af halvårsrapport 2008
Nedenfor præsentation 22. august 2008 kl. 14.00 hos Gudme Raaschou i forbindelse med offentliggørelse af halvårsrapport for 2008
 

Læs mere...


21. august 2008
1. halvår 2008
Delårsrapport for 1 halvår 2008 er nu tilgængelig.
 

Læs mere...