1960erne

 


I sin spæde start anvendes float zone teknologi både som hovedteknologi og som hjælpeproces til fremstilling af czochralskisilicium. Topsil producerer selv råvarer til sin siliciumproduktion. Det sker på baggrund af tetraklor, som købes og derefter destilleres og renses blandt andet ved hjælp af zonerens. Heri indgår float zone teknologien.

De første producerede siliciumskiver er små, mellem 1 og 1½ tommer i diameter. Produkterne dråbedoteres med acetone, phosphor eller bor, som tilføres ved hjælp af pipette.

Snart lykkes det Topsil at lancere sit første højkvalitetsprodukt, "hyper pure silicon" (HPS), som anvendes til avancerede detektorer. Produktet er kendetegnet ved høj renhed, og fremtiden tegner lovende. Produktionsarealet udvides og nyt produktionsudstyr udvikles og installeres af Topsils egne ingeniører.


Supplerende information:
HPS indgår fortsat den dag i dag i Topsils produktpalette som et specialprodukt. I 2014 fås HPS-skiverne op til 200mm i diameter.