
I 1972 beslutter Dr. Haldor Topsøe at frasælge Topsil, som
ligger for langt væk fra hans øvrige aktiviteter. To år senere får
Topsils ingeniører en rigtig god idé. De vil udvikle et nyt
produkt.
Den globale halvlederindustri er i gang med at udvikle en ny type komponenter, thyristorer, som skal spille en nøglerolle i at omforme højspændingsvekselstrøm til jævnstrøm. Udvikling af thyristorer stiller større krav til silicium, hvad angår ensartethed og pålidelighed. Teoretisk set, siger flere eksperter, vil bestråling (neutrondotering) af silicium måske kunne give bedre tekniske materialeegenskaber.
I 1974 overtaler Topsil derfor forskere på forskningscenter RISØ til at udføre en række bestrålingseksperimenter. Under drøftelserne pointerer flere af forskerne, at bestråling sandsynligvis vil resultere i radioaktive og dermed ubrugelige siliciumkrystaller. Topsil holder dog fast i idéen, godt hjulpet på vej af en stor kunde, som gerne ser nødden knækket, nemlig den virksomhed, som senere bliver til ABB.
Allerede første forsøg viser, at skeptikerne tager fejl. Den
neutrondoterede (NTD) testkrystal er ikke alarmerende radioaktiv og
har præcist de egenskaber, man drømmer om. Fem dage er den ikke
længere radioaktiv og kan returneres til Topsil.
Allerede året efter er teknologien udbredt i den globale
siliciumindustris mest avancerede højspændingskomponenter.
Diametrene på Topsils siliciumskiver har nu rundet både 2 og 2½
tomme og er i slutningen af 1970'erne oppe på 3 tommer i
diameter.
|