
1980erne byder på svære afsætningsbetingelser for silicium.
Dollaren er svag og den globale økonomi befinder sig i recession.
Salget i branchen går trægt, og Topsil rammes hårdt.
Topsil gennemgår en periode med restrukturering og genetablering. I første omgang finansieres af et par dansk-amerikanske investorer, som ser forretningspotentialet i virksomheden med en helt særlig teknisk kunnen. Investorerne løber dog tør for kapital i foråret 1983, og Topsil ender siden på dansk/hollandske hænder. I 1986 bliver Topsil børsnoteret på fondsbørsen i København (NASDAQ OMX Copenhagen).
I 1989 beslutter Topsil at lukke egenfremstillingen af råvarer ned. En kvalificeret ekstern leverandør, som lever op til kvalitetskravene og som kan producere større stænger, end Topsil selv er i stand til, er fundet. Stængernes øgede størrelse er vigtig for produktionseffektiviteten og betyder, at produktionskapaciteten kan udvides betragteligt.
I starten af årtiet er skivediametrene oppe på 4 tommer. Slutningen af årtiet byder på nye og større siliciumskiver i form af 5 tommer skiver.