Ved indgangen til 90erne vurderer Topsils ingeniører,
at fremstillingen af silicium kan forenkles. Tanken er at
zonerens, som udgør den sidste del af klargøring af råvare ved
hjælp af float zone teknologi, måske ikke længere er nødvendig for
at opnå et godt slutresultat.
Topsil finder på at anvende float zone direkte som den centrale siliciumproduktionsmetode og lancerer endnu en ny type silicium, nemlig det gasdoterede "preferred float zone" (PFZ) produkt, som er målrettet mellemspændingskomponenter. Produktet er en videreudvikling af Topsils tidligere produktgenerationer tilbage fra begyndelsen af 70erne.
Hen mod årtusindeskiftet følger større siliciumskiver igen i form af 150mm skiver, drevet af kundernes krav. Samtidigt begynder Topsil at bevæge sig ind på markedet for float zone silicium til solcellepaneler. Solcelleindustrien er i tydelig fremgang, og Topsil har fået øje på en mulighed for at fremstille et produkt til særligt højeffektive solceller.
Efter en rum tid på markedet - også ind i det nye årtusinde - og med skiftende ejere og finansieringskilder - må Topsil dog erkende, at selv om de nye FZ-PV-skiver overgår markedet øvrige siliciumprodukter, hvad angår effektivitet, er det ikke lykkedes at etablere en rentabel masseproduktion.
|
|
