Motionsuge på Topsil

Vi takker af fra en fantastisk motionsuge i uge 41.
Som mange andre virksomheder, deltog Topsil GlobalWafers A/S nemlig også i Danmarks Motionsuge (uge 41) i år, som Dansk Firmaidræt står bag.

Det var en fornøjelse at flytte aktiviteter og øvelser ind i hverdagen sammen med gode kollegaer i afdelingerne og på tværs af afdelinger.
Ugen bød blandt andet på: hulahopringe, aktivitetsbingo, motionsure, løbetur, morgenbadning & spinning.

Og vi nåede det lige, inden vi sendte en masse kollegaer afsted på en velfortjent efterårsferie i denne uge.

Og mon ikke, nogle af de gode initiativer hænger lidt ved? Solen skinner i hvert fald – lige til en tur udenfor!